Tilsynsrapport

Dette skema er en del af det anmeldte pædagogiske tilsyn i kommunale og private dagtilbud og anvendes som dialogskema ved det anmeldte pædagogiske tilsyn

Skemaet vil blive offentliggjort på dagtilbuddets hjemmeside sammen med fakta-skemaet.

Dagtilbud

Steiner Børnehaven Turmalin

Dato

17.april 2024

Deltagere

Medarbejdere i Turmalin:

Marie-Louise Hansen

Sofie-Amalie

Pædagogiske konsulenter:

Britt Frederiksen

Jette Hansen

Referent

Britt Frederiksen

Uanmeldt tilsyn

12. september 2023

Hvad har vi set ved det uanmeldte tilsyn og

hvilket fokus havde vi i forhold til det pædagogiske grundlag?

Der var på det anmeldte tilsyn fokus på læringsmiljø, børnefællesskaber og leg.

Læringsmiljøet er struktureret og ligger i faste rammer, så børnene ved, hvad der skal ske f.eks. under morgensamling.

Jeg oplever, at børnene ikke guides og ikke opfordres til selv at tage tøj på/af i garderoben og under frokosten.

Evt. anbefalinger og henstillinger fra det uanmeldte tilsyn

Jeg anbefaler, at der er fokus på at styrke og opmuntre børnene til selvhjulpenhed i garderoben. Ligeledes under diverse måltider, f.eks. ved at børnene selv kan sende skåle, fade osv. rundt under frokosten, hvilket tilmed vil være med til at styrke fællesskabet.

Hvordan kan I arbejde videre med evt. anbefalinger og henstillinger?

I Turmalin har vi haft en struktur under covidpandemien, hvor hygiejne var et fokuspunkt. Pt. er vi i virkeligheden nok ikke kommet fra den vane, at børnene ikke må dele om f.eks. bestik og derfor er de ikke deltagende i at smøre deres egen mad og sende ting rundt ved bordet.

Helt ærligt, er den manglende selvhjulpenhed og børnenes deltagelse vist blevet en ”blind plet.”

Vi vil oprette et bord til de ældste børn for at de

kan styrke deres af selvstændighed i spisesituationer.

	I garderoben vil vi fremadrettet være opmærksomme på italesætte overfor børnene hvad der sker og guide børnene i det de skal.
De seks læreplanstemaer
Hvordan arbejder I med læreplanstemaerne i institutionen? Hvilke metoder bruger I til at planlægge arbejdet med læreplanen? Arbejder I fx didaktisk?	Vores overordnede planlægning er bygget op omkring et årshjul med udgangspunkt i højtider og årstider. Læreplanstemaerne er inddraget i alt hvad vi laver og en stor del af vores pædagogiske praksis er bygget op omkring forberedelser til årstidsfesterne. Dem har vi mange af kontinuerligt over året og de er indeholdende bestemte sanglege, rim og remser. F.eks. synger vi lige nu hver dag sangen om anemoner, fordi det bl.a. er dem vi pt. studerer, plukker og oplever i naturen. Vi bruger uderummet meget sammen med børnene og sanser og oplever hellere blomstens rigtige navn og farve, ved at se og røre dem, end at sidde og læse det i en bog. Derudover er der mange praktiske gøremål som børnene er inddraget i på hver deres individuelle niveau og dette indeholder også mange elementer fra læreplanstemaerne. I arbejdet med læreplanstemaerne er vi rollemodeller og vi ser tydeligt at de spejler sig i det, vi voksne gør. Vi er opmærksomme på at vi er tilgængelige for børnene og igangsættende i legen, men trækker os når børnene leger, så deres fantasi udvikles og stimuleres i samværet med de andre børn. Vi laver ofte noget praktisk i og omkring børnene, hvilket er didaktisk bevidst, da det giver en god effekt i børnenes indbyrdes leg, når de voksne er ”beskæftiget.”
Det pædagogiske grundlag
Sammenhænge Hvordan arbejder I med overgange i institutionen? Læring Hvordan sikrer I, at alle børn har mulighed for læring? Hvordan arbejder I med læring hele dagen?	Ca. en måned før start i vuggestuen kommer man til en opstartssamtale, hvor forældrene introduceres til Turmalin, og vi hører fortælle om barnets udvikling osv. fra fødslen og til nu. Indkøring i vuggestue tager som regel to uger. Vi har en plan for hvordan den første tid i vuggestuen forløber. Vi bruger mange ressourcer på at gøre forældrene fortrolige med institutionen i opstarten.

Børnesyn

Hvordan vil I beskrive institutionens børnesyn?

Dannelse og børneperspektiv

Hvordan arbejder I med emner som ”dannelse” i personalegruppen?

Hvordan arbejder I med at inddrage børnenes perspektiv i det pædagogiske arbejde?

Efter tre måneder bliver forældrene indbudt til en samtale, hvor vi sammen taler om hvordan det går og det gør vi igen når barnet er 2 ½ år. En måned før børnehavestart holder vi en overleveringssamtale med forældrene og personale fra både vuggestue og børnehave. Vi taler med børnene om den kommende børnehave i dagligdagen og på den måde forbereder dem til børnehavetiden.

Når barnet skal starte i skole, udfylder vi gerne en beskrivelse e.lign. med forældrenes tilsagn, hvis skolen beder om det. Den lokale friskole kommer på besøg her en gang årligt og ellers besøger børnene selv deres kommende skole med forældrene.

Vi sikrer alle børn har mulighed for læring ved at tilgodese børnenes aktuelle udviklingsniveau, f.eks. væver de kommende skolebørn hver torsdag.

Der er læring over hele dagen, både i hverdags gøremål, ved af- og påklædning i garderoben og i forberedelser til årstidsfester. Ligeledes er den daglige samling en situation med læring, personlig dannelse, social udvikling osv.

Vores børnesyn er at børn skal have lov til at være børn, men med vejledning og guidning

fra nærværende og engagerede voksne. Der skal være plads til alle og det er en kultur vi også skaber internt i børnegruppen.

Dannelse er at være bevidst om verden omkring sig og vi er rollemodeller. Vi er opmærksomme på os selv og vores egen ageren, og vores overbevisning er at al opdragelse er selvopdragelse!

Vi inddrager børnenes perspektiv ved at gribe børnenes initiativer, en sang til samling kan være på et barns forespørgsel eller fra en oplevelse de har haft.

Hvis børnene har udfordringer, tager vi gerne en snak med dem, eller leger nogle lege, der styrker deres sociale relationer, hvis det er noget vi oplever, er nødvendigt.

	På den måde inddrager vi også børnenes perspektiv ud fra det vi ser og oplever de har brug for og ikke kun hvad de verbalt kan udtrykke.
Evaluering
Hvordan arbejder I systematisk med evaluering af det pædagogiske arbejde? Giv gerne eksempler på metoder.	Hver 14. dag holder vi personalemøde alle medarbejdere hvor vi evaluerer og taler om vores pædagogiske arbejde. På næsten hvert personalemøde har vi et barn på dagsordenen med børneiagttagelser vi har lavet ud fra en bestemt metode.
Hvordan arbejder I systematisk med evaluering af pædagogens egen praksis?	Dette er et punkt vi gerne vil være bedre til fremadrettet. Vi er stadig en personalegruppe, der er relativ nyetableret, så vi er i en proces.
Forældrebestyrelsen
Hvis forældrebestyrelsen deltager i tilsynsmødet. Nævn tre gode ting som der er arbejdet med det seneste stykke tid. Hvordan oplever I at have mulighed for at bidrage i institutionen?	Forældrebestyrelsen er ikke deltagende i det anmeldte tilsyn.
Forældresamarbejde
Hvordan sikrer I et gensidigt forældresamarbejde? Hvordan bruger I Aula i hverdagen i forhold til forældrene?	Vi har daglig dialog med forældrene, især i vuggestuen. I opstarten er der også kommunikation via SMS. Vi indkalder til samtale når der er behov for det. Vi udsender nyhedsbrev hver måned på mail. Vi anvender ikke AULA.
Tidlig indsats
Hvordan sikrer I et læringsmiljø, der tager højde for børn i udsatte positioner? Giv gerne eksempler	Vi ser på hvad de har brug for. Hvis et barn f.eks. har brug for at gå en runde om morgenen i haven, hvis de er kede af det ved aflevering, gør vi det. Vi har en struktureret og overskuelig hverdag og er bevidste om at støtte og guide hvis nogle børn har et særligt behov i de forskellige aktiviteter.
På hvilken måde samarbejdes med PPR – tale/hørekonsulenter, psykologer og fys/ergoterapeuter?	Vi har igangværende samarbejde med fagpersoner fra PPR som vi værdsætter og har haft god gavn af.
Hvordan arbejder I med årshjul for visitation?	Ikke relevant.
Hvordan indarbejdes viden og sparring fra psykolog og flerfagligsparring i det pædagogiske arbejde?	Ikke relevant.
Hvordan arbejder I systematisk med skemaet motorisk screening af alle 4-årige?	Ikke relevant.

Anbefalinger fra § 17,4
På hvilken måde har personalegruppen kendskab til Børn- og Ungepolitikken og §17.4 udvalgets anbefalinger i forhold til ”det gode børneliv”? (Ikke relevant for private institutioner)	Ikke relevant.
På hvilken måde anvendes børn- og ungepolitikken og §17.4.udvalgets anbefalinger til planlægning af det pædagogiske arbejdet? (Ikke relevant for private institutioner)	Ikke relevant.
Arbejdet med børns sprogvurderinger
På hvilken måde indarbejdes de enkelte børns resultater fra sprogvurderingen i det daglige pædagogiske arbejde?	Vi arbejder med den sproglige udvikling vedrørende det, der viser sig er udfordrende.
På hvilken måde er sprogarbejdet systematiseret, så alle børn sprogvurderes ved 2,10-3,4 år og igen ved 4,8-4,11 år?	Vi har ikke sprogvurderet børnene systematisk. Når vi har oplevet børnene er udfordret sprogligt tester vi dem. Fremadrettet vil vi sprogteste ud fra de fastsatte krav.
Har børnene adgang til bogstaver og tal i det fysiske læringsmiljø på alle stuer?	Vi har indkøbt træbogstaver og tal lavet i træ.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Hvis I selv skulle nævne nogle områder, hvor I kunne blive bedre, hvor skulle det så være?	Systematik af sprogvurdering og kontinuerlig evaluering af egen praksis. Alt personale skal være opmærksom på børnenes læring i at blive selvhjulpen.
Hvordan sikres det at information fra forvaltning og andre samarbejdspartnere videreformidles fra leder til personale?	Vi videresender det på mail.
Hvad tænker I, der skal til, hvis I skal hæve kvaliteten i institutionen?	Flere uddannede pædagoger.
Evt. opsamling på drøftelser vedr. skema 1 – fakta skemaet.	Intet at bemærke.
Anbefalinger	Fokus på selvhjulpenhed fra alt personale i alle situationer.
Henstillinger	Ingen henstillinger.
Konklusion – hvad skal der arbejdes videre med:	Fortsæt det gode arbejde.